Warning: Trying to access array offset on value of type null in /var/www/korinthkro.com/public_html/plugins/content/themlercontent/lib/Shortcodes.php on line 784

Lej værelse på Korinth Kro

 

Korinth Kro tilbyder billig overnatning i pæne, enkle værelser i kroens gamle anneks. Annekset har pt. 11 værelser – alle røgfrie.
I anneksets stueetage findes i dag fire dobbeltværelser med dobbeltseng og fire dobbeltværelser med to enkeltsenge. Desuden et tekøkken, to toiletter, to baderum samt et kombineret bad og toilet med let adgang for gangbesværede.

På 1. sal findes på reposen to familieværelser med hver en dobbeltseng og en køjeseng (til børn). På gangen findes et fælles badeværelse med toilet. Herefter et stort køkken og alrum med service og plads til 30 personer. Bagest findes endnu et familieværelse, med en dobbeltseng og to enkeltsenge samt eget badeværelse.

Der er gratis parkering og gratis internet.

Skal du holde fest, på cykel-, ride- eller vandreferie, kursus, ferie- eller weekendophold, familiebesøg, ophold i forbindelse med arbejde eller anden overnatning, så er du meget velkommen hos os.